Og det skal jeg lige love for han kunne. Vi var dårligt kommet ind, før end han viste vej og skulle vise os de ting, som han synes var sjove.
Først kiggede ham og hans far på sild.. Ja, ikke mig eller andre damer, men rigtige sild i stime:-)
Vi var også så heldige, at møde hammerhajen Hik, som var lidt sjov og lidt sød, men når man er 2,5 år gammel, så kan man ikke koncentrere sig om, at se sådan et show i mere end 10 min. Og slet ikke når der er så meget man gerne vil se og vise sine forældre man kan huske.
Et af de helt fede steder var tunnellen i Oceanet, hvor vi b.la. så en rigtig hammerhaj og Hr. Rokke, som W kunne kende fra Pixar filmen: Find Nemo. W synes det var skønt, at sidde der og være omringet af de helt store fisk.
Et af de mindre fede steder, for W's mor, altså mig, var Amazonas regnskovshal. Hvor jeg ikke aner hvilke dyr jeg kan støde på, som giver mig første frygt og dernæst flyver der store sommerfugle rundt, som er utroligt smukke, men som kommer utroligt tæt på, hvilket ikke er super fedt, når man som mig er bange for fugle og alt andet med store vinger.. Så jeg løb igennem, mens W og hans far gik langsomt igennem og også var nede og se på piratfisk.
Jeg prøvede, at tage et billede derinde, for at fange en af sommerfuglene, så hvis man skimter en blå prik på billedet, så er det den. Ellers tog jeg billede af udgangen, hvor jeg stod med bankende hjerte, som havde jeg været igennem løvens hule:-)
Endelig blev det tid til at slappe af efter sådan en forskrækkelse for mig. Vi valgte, at bestille fish and chips (hvad ellers) i Meyers restaurant. Og det kan jeg på det varmeste anbefale, for hold da op, hvor var det kvalitet også børneanretningen. Udsigten fåes ikke bedre og vejret var helt fantastisk :-)
Efter vi havde spist var vi igen hele turen igennem Den Blå Planet, for vi manglede at se et meget vigtigt dyr, som W havde kigget på på brochuren, nemlig den store blæksprutte. Og hold da op, hvor var den stor! Det skal siges vi havde været ved den tank før uden af se den, så den er i sandheden også en mester i, at skjule sig.
Efter ca. 3 timer besluttede vi os for, at kører hjem, da W var blevet træt. Og her er Den Blå Planet super snu og udspekuleret, for man kan kun komme ud, ved at gå igennem butikken :-) Hvilket var helt ok for os, for selvfølgelig skulle W have et minde med derfra. Og det han først fik øje på, var selvfølgelig en stor Nemo bamse og den fik han selvfølgelig :-)
Jeg kan på det varmeste anbefale, at tage i Den Blå Planet med sine børn. W fik rigtig meget ud af det og han står og jubler ved siden af nu, når han ser billederne.
Så pak bilen med børn og en klapvogn og det koster kun kr. 10,- i timen at parkere lige ude foran :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar